stjärna

substantiv

1. stjerne, himmellegeme (astrologi, astronomi m.m.)

2. figur med spidser (fx julestjerne)

I december månad hänger många upp en adventsstjärna i fönstret mot gatan

I december måned er der mange, der hænger en adventsstjerne op i vinduet mod gaden

3. person som er berømt inden for et vist område

Musikalstjärna gift med idrottsstjärna

En musicalstjerne der er gift med en idrætsstjerne

4. stjerne som gives som symbolsk belønning for god præstation

Farbror Arvid var kommendör av Nordstjärnan (en kommendörsstjärna)

Onkel A. var kommandør af Nordstjernen

5. asterisk (ofte som symbol for god kvalitet)

Svampen har en stjärna och är ätlig

Svampen har én stjerne og er spiselig

Sammensatte udtryk:

fixstjärna; morgonstjärna; polstjärna; tvillingstjärna

fiksstjerne; morgenstjerne; polarstjerne; tvillingstjerne

Særlige udtryk:

Prisa sin lyckliga stjärna

Være meget lykkelig

Se (sig) i stjärnorna efter något

Være nødt til at lede efter noget som man så ikke finder, forgæves lede efter noget

Sikta mot stjärnorna

Have høje mål

Sikta mot stjärnorna så når du trädtopparna

Hvis man har høje mål, så når man et bedre resultat, end hvis ens mål er knap så høje

Ta ner stjärnorna

Gøre det umulige

Vara född under en lycklig stjärna

Være født under en lykkelig (heldig) stjerne

Vara stjärna på något

Være meget dygtig til noget

Det står skrivet i stjärnorna

Det står skrevet i stjernerne, det er bestemt af skæbnen

En slocknad stjärna

En stjerne som ikke længere er aktiv

En stjärna i kanten

Ros

Någons stjärna är dalande

En stjerne er dalende (er for nedadgående, falder), ens popularitet er på retur

Under knapphetens kalla stjärna

I fattigdom